kontorlokaler-storkoebenhavn.dk: Kontor i Brøndby

Kontor i Brøndby

Om Brøndby

Brøndby er en forstad til København, der dækker over de tre meget forskellige bydele Brøndbyøster, Brøndbyvester og Brøndby Strand. De tre bydele udgør til sammen Brøndby Kommune. Brøndbyøster, der oprindeligt var en landsby, deles af jernbanen København-Roskilde. Syd for jernbanen finder man primært række- og parcelhuse, mens der nord for jernbanen primært findes boligblokke samt enkelte højhuse.

Brøndbyvester ligger imellem Brøndbyøster og Brøndby Strand og afgrænses af Vestvolden mod Brøndbyøster og af Den Grønne Kile mod Brøndby Strand. Brøndbyvester adskiller sig fra de to andre bydele ved ikke at have højhuse, men derimod kun række- og parcelhuse samt enkelte etagebyggerier. I Brøndbyvester ligger der Brøndby Stadion, hvor Brøndby IF, der nærmest er blevet synonymt med byen Brøndby hører til. Brøndby IFs storhedstid var især i 90’erne, hvor de nåede så langt som semifinalen i Europa Cuppen. Derudover ligger der Brøndby Rådhus, Idrættens hus og Brøndbyhallen. I kernen af bydelen ligger Brøndbyvester Landsby, der har bevaret sin natur som ægte landsby med huse med stråtag og smalle stræder.

Brøndby Strand var oprindeligt et sommerhuskvarter, men er sidenhen blevet til en bydel præget af boligblokke samt højhuse og omkring 75 % af bydelens beboere bor i bebyggelsen Brøndby Strand Parken. En stor del af befolkningen i Brøndby Strand er indvandrere af anden etnisk herkomst end dansk.

 

Værd at besøge i Brøndby

- Brøndby Stadion

- Idrættens Hus

- Brøndbyhallen

- Brøndby Strand Kirke

- Brøndbyskoven

- Vestvolden

 

Brøndby’s geografi

Brøndby Kommune havde i 2011 34.026 indbyggere. Brøndby Kommune dækker et areal på 28,05 km2. Brøndby grænser op mod Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Albertslund samt Vallensbæk Strand.

 

Links om Brøndby

Om Brøndby på Wikipedia

Link til Brøndby Kommune 

Kort over Brøndby 

 

Kontorlokaler

Der findes mange forskellige former for kontor til leje:

- Kontorfællesskab: din virksomhed deler kontor med andre virksomheder. Denne type kontorlejemål bruges som regel kun af helt små virksomheder med 1-5 medarbejdere
- Kontorhotel: din virksomhed lejer kontor hos en professionel udbyder, der er specialiseret i at sørge for at alt i dit kontorlejemål fungerer, så du kan koncentrere dig om din kerneforretning. Denne type kontorlejemål bruges både af helt små og temmeligt store virksomheder - fra 1 til 200 medarbejdere .
- Almindelige kontorlejemål: Din virksomhed har sine egne lokaler og sørger selv for rengøring, telefonsystem, internet, server, kantine, alarm/sikkerhedssystem, opbevaringsplads osv. Denne type kontor til leje er almindelig for virksomheder fra 5-10 medarbejdere og opefter
- Kontordomicil: Sådan betegnes den type kontorlejemål, hvor en virksomhed fylder hele bygningen. Ikke sjældent ejer virksomheden hele bygningen, men det er mest almindeligt at lokalerne lejes af et ejendomsselskab.


 

Søger du kontorlokaler til leje?

Så er du kommet til det rette sted. Klik på linksene i højre side for at gennemse de mange ledige kontorlokaler på markedet netop nu, og for at oprette en søgeagent hver gang der kommer et nyt kontor til leje i dit område.

Mere i denne kategori: « Vallensbæk Hvidovre »

Icon CO2 neutral website English transparent.png